Kære medlemmer af Landsforeningen Martin A. Hansen
Vi er først nu blevet gjort opmærksomme på, at vi er ramt af tekniske problemer, så foreningens mails ikke når ud til alle medlemmer. Det kan desværre også gælde denne mail, men vi har en løsning klar inden for ca. en uge.
Der har også været problemer med opdateringer af hjemmesiden, og det er næsten løst.
Hen over sommeren er der sket ændringer i bestyrelsen. Ida Røikjær Gammelmark og Henning Nørhøj har valgt at træde ud, og Søren Thomsen er konstitueret formand frem til næste generalforsamling. Foreningens ene suppleant Kim Jacobus Paulsen er trådt ind i bestyrelsen. Vi er kede af udtrædelserne, men respekterer selvfølgelig at Ida og Henning vil prioritere deres tid anderledes. De skal begge have en stor tak for det arbejde de har ydet for landsforeningen.
Den nye bestyrelse er trådt i arbejdstøjet og glæder sig til at føre foreningen videre i samme gode gænge som hidtil.
Sidst men ikke mindst får I et godt tilbud fra Liselund Højskole. Fra den 24. til den 30. september afholder skolen kurset ”Martin A. Hansen”. Der er stadig ledige pladser, og derfor tilbyder højskolen medlemmer af foreningen samt jeres familie, venner, naboer etc. en rabat på 400 kr. I kan se programmet her, og skal ikke lade jer forvirre af, at det er et dobbeltprogram (der er også et cykelkursus sammen uge).
Når I tilmelder jer på skolens hjemmeside www.liselund.dk, skal I i feltet ”Bemærkninger” skrive, at I er medlem af foreningen eller kender et medlem. Rabatten bliver så trukket fra på jeres betalingsopgørelse. I er også velkomne til at tilmelde jer ved at ringe til kontoret på tlf.nr. 58 52 31 20 (tryk 1) ml. kl.09.00 – kl. 12.00 på hverdage.
Medlemmer af foreningen, der allerede har tilmeldt sig, får rabatten tilbagebetalt på højskolen.
Med venlig hilsen Bestyrelsen for Landsforeningen Martin A. Hansen