Aktivitetsliste 2015

Her finder du aktivitetslisten for 2015. Den nye kalender for 2016 udkommer i marts.

Download listen i pdf-format

Marts

Det er trettende Marts, Natanael. Og Fredag”.

Sådan står der i begyndelse af Martin A. Hansens bog ”Løgneren”. Forfatterens bedst kendte bog. I år er det netop en fredag d. 13. marts og Landsforeningens aktivitetsudvalg for Stevns har besluttet at afholde en aften (kl. 19 – 22 i Kirkeladen, Strøby) om og med ”Løgneren”.

Efter aftenens indledning fortæller tidligere sognepræst og foredragsholder Ejvind Nielsen om sit nære forhold til bogen, som livet igennem har betydet meget for ham.

En udstilling af mange forskellige udgivelser af ”Løgneren” vises og der læses fra bogen. I løbet af aftenen serveres kaffe, te og hjem-mebag, desuden sælges den nyeste udgave af ”Løgneren” og en CD med oplæsning af hele bogen. Deltagelse koster kr. 50.- pr. prs.

April

Torsdag d. 23. april afholdes ordinær generalforsamling kl. 19 – 22 i ”Kirkeladen” ved Strøby præstegård, Stevns. Generalforsamlingen afholdes straks efter der er budt velkommen, Derefter serveres kaffe, te og brød, afholdes lodtrækning og sælges bøger og materiale af og om MAH. Aftenen afsluttes med et foredrag ved Kaj Axel Jensen. Der synges undervejs. Indkaldelse med dagsordenen og flere detaljer om aftenen udsendes til Landsforeningens medlemmer i marts måned. Kaffe og te med brød – kr. 50.- pr. prs.

Maj

Et åbent weekendseminar om Martin A. Hansen afholdes d. 29. – 31. maj i Haslev på Emmaus – Galleri & Kursuscenter.

Arrangør er Emmaus i samarbejde med Landsforeningen MAH.

Bestil kursusfolder med program, pris og tilmeldingsblanket hos:

Emmaus – Højskolevej 9, 4690 Haslev – telefon 5443 5433.

Mail:  emmaus.haslev@gmail.com –  www.galleri-emmaus.dk

Maj

Nyhedsbrev nr. 10 udkommer

Maj/Juni

Der arrangeres 2 guidede ture på Digterruten for landsdelens beboere for at skabe større lokalt kendskab til Landsforeningens projekt. Turene annonceres lokalt og besked udsendes til foreningens medlemmer. Flere oplysninger senere. (ikke afholdt)

August

Torsdag d. 20. august fejres Martin A Hansens fødselsdag kl. 16 – 19. i Kirkeladen, Strøby, samtidig uddeles Martin A. Hansen prisen.

Der bliver taler med begrundelse for prisen og af prismodtager.

Modtager af prisen afsløres først ca. 1 måned før uddelingen.

Der serveres et let måltid og drikkevarer (kr. 50.- pr. prs.). Årets tema markeres og der synges et par sange. Program udsendes.

Oktober

Foredragsaften på Stevns. Landsforeningens aktivitetsudvalg på Stevns planlægger arrangementet. Oplysninger om aftenen offentliggøres senere på året.

November

Nyhedsbrev nr. 11 udkommer