Landskabet ved Strøby er tegnet af Ullrich Rössing og bragt sammen med en artikel om Martin A. Hansen i Dagbladets ugetillæg, 1975.

I det følgende lidt om fødselsdagen, fordi vi i år ikke kan mødes i ”Landsforeningen Martin A. Hansen” den 20. august.

Jørgen Jørgensen har samlet nogle tekster dels fra tilblivelsen af ”Veras Viser” for 70 år siden og dels en lille fortælling fra forfatterens fødsel.


Vera og Martin (Alfred)

Veras Viser

Martin A. Hansens plan om at forære hustruen Vera Hansen en bog, som foruden egne digte skulle indeholde bidrag af deres to børn, Hans-Ole og Mette Lise, blev konkretiseret efter hjemkomsten fra et ophold på Hindsgavl 3.-10. juli 1949. Allerede to dage senere, den 12. maj, noterer Martin A. Hansen i sin dagbog nogle af de hovedtanker ned, som han har gjort sig om bogen:

Veras Viser.
Jeg har tænkt paa det i længere Tid, men først i Hindsgavl, naar jeg om Morgenen der (3-4 Morgener) sad i Tepavillonen og arbejdede, før nogen var oppe, blev det mig rigtig klart, hvordan Sangene skulle være. Altsaa først kære Vera. Navn, dvs. skrevet for hende og hendes Sang – derfor vort lyriske og varme, enkle, oprigtige – sætte det enkelt rene fra Hverdag og Natur ind foran en dybere Baggrund – Ordet eet med Tingen – det vemodige – den underliggende Følelse af Tiden, der haster bort – lidt ru i Tonen, hun ikke blot tolker dem, men giver dem noget med sin Stemme og Følelse –. De skal synges. Spørgsmaalet om Komponisten? Kender ikke selv nogen, som jeg ved egnet. Spørge O. [Ole Wivel] – Viserne rene, af en vis Strenghed, men ikke uden Humor. Stemninger.

Vera har en Mission – hun sang dejligt den Aften paa Hindsgavl – hun skal have Sange hun selv har været med til at skabe.

Er det muligt at skabe Sange nu? Netop kun i et Forhold som vort maaske.

Tekst (og Melodi, helst ogsaa den maa udspringe af Digtets Væsen) ikke et Nummer – men det fælles Ord.

Sang om det at give.
Moderens Bekymring.
Morfars Skovlskaft.
Den syge Fars – Veras Fars.
Far, da jeg saa ham tage sig i Armen (Angina pectoris)
De falder brat.
Valmuen.
Digtet om Manden, der ledte efter sit Hus.
En ung Pige alene hjemme.
Hustruen venter, mens Manden er ude (Besættelsestiden)
Aftensang.
Morgensang.
Bien ved den blomstrende Kongelys.

(Martin A. Hansen, Dagbøger, Bind 2: 1947-55, 1999, s. 730-31)

Flere af de nævnte motiver optræder på forskellig vis i nogle af Martin A. Hansens noveller og essays. Vera Hansen fik bogen om aftenen 12. maj 1950, mens bogen først udkom den 13. maj på hendes 40 års fødselsdag.

En kopi af ”Veras Viser” er vedlagt som en email-hilsen fra bestyrelsen til Landsforeningens medlemmer.
Bogen er meget vanskelig at skaffe sig, da den kun udkom i 250 eksemplarer.

Storkene på taget

Mor paa Besøg i Gaar … Fortalte atter om Storkeflokken som sad paa Rygningen af Gaarden hele den Nat, da jeg blev født. Dette Træk har altid været af en ubeskrivelig symbolsk Styrke. Lykkefugle, et Varsel, jeg er ikke i Stand til at fornægte, at jeg stadig tror derpaa.

Martin A. Hansen: Dagbøger 17.04.1939

Da drengen blev født den 20. august mellem 18,30 og 19,00, slog atten storke sig ned paa gaardens tage. Jodmoderen kom ind til mig og sagde, at nu var der sat vagt om gaarden. Folkene ovre paa mejeriet kunde se storkene, saa da familien fik at vide, at drengen var født, sagde børnene, at det vidste de i forvejen, de havde jo set storkene! De fløj igen kl. 4 om morgenen.

Fortalt af Martin A. Hansens mor, Karen Christine Mariane Mathiasen

Ole Wivel: Martin A. Hansen. Fra Barndommen til Krigens Aar, 1967, s. 39.