Landskabet ved Strøby er tegnet af Ullrich Rössing og bragt sammen med en artikel om Martin A. Hansen i Dagbladets ugetillæg, 1975.

Daggry er en samling af udvalgte essays af Martin A. Hansen.

Ved læsning og fordybelse i disse centrale tekster får man en klar fornemmelse af, hvilke tanker Martin A. Hansen gjorde sig om tiden og kulturen.

Tidl. seminarielektor og førende Martin A. Hansen forsker Jørgen Jørgensen, Hjørring, har udvalgt de centrale essays til samlingen og forsynet dem med et omfattende noteapparat.

De tretten essays er:

  • Paa Vognbunden
  • Verdensromanen
  • Tilskueren som Teater
  • Moderne Religiøsitet
  • Øksen
  • Historie og Natur
  • Rentierfilosofi
  • Om Pessimisme
  • Ved Nytår 1949 – To nætter
  • Daggryet
  • Den mørke Middelalder
  • Intelligens og Masse
  • I Lunden

Heraf er fem aldrig genoptrykte essays: Moderne Religiøsitet, Historie og Natur, Rentierfilosofi, Om Pessimisme og I Lunden. Desuden bringes essayet Intelligens og Masse i den senest gennemarbejdede version fra 1948.

Daggry udkommer i forbindelse med Martin A. Hansens 110-års dag d.20.august 2019 og vil i boghandelen koste kr.249,95.

Bogen kan bestilles i forsalg til en pris af kr.200,00 (inkl. forsendelse) ved henvendelse på mail til Ole Juul, ole-juul@post.tele.dk

I mailen opgiver man sin postadresse, hvortil bogen vil blive sendt med oplysninger om betaling.