Invitation til Martin A. Hansen fødselsdagsarrangement …
… torsdag d. 20. august 2026 i Strøby Forsamlingshus, Strøby Bygade 37, 4671 Strøby.
Traditionen tro markerer vi forfatterens fødselsdag med et arrangement i Strøby. Det bliver en hyggelig dag med lidt til ganen, foredrag, fællessang mm.
Vi har lagt følgende program for dagen:
Kl. 13.00: Forsamlingshuset. Velkomst v/ Kim Jacobus Paulsen, sang og smørrebrød.
Foredrag og oplæg til debat om Martin A. Hansens aktualitet i dag v/ Kim Jacobus Paulsen, Landsforeningens formand.
Nogle af de bærende temaer i forfatterskabet er igen blevet aktuelle. Vi taler om åndeligt beredskab; MAH talte om behovet for, at vi er et folk. MAH forholdt sig til det pres, der lå på Danmark udefra i 1930’erne og under besættelsen, og det ansvar det krævede af ham. Det er et pres med paralleller til i dag. Kim lægger op til debat om denne fornyede aktualitet af forfatterskabet.
Kl: 15.00: Vi kører/går til Martin A. Hansen Pladsen (ved kirkeladen). En kort introduktion af Digterruten og tid til at se nærmere på plancherne.
Kl. 16.15: Vi kører tilbage til forsamlingshuset. Kaffe og kage, sang og lotteri og mulighed for et bogkøb.
Tilmelding til Signe Rössing senest den 12. august på sj.roessing@gmail.com.
Prisen er 130 kr.
Man kan betale på dagen med kontanter eller med Mobile Pay.
Beløbet kan også indbetales på forhånd på foreningens konto:
Reg.: 2360 Konto: 9027 344 779
Vel mødt på denne traditionsrige dag!
Landsforeningen Martin A. Hansen