Højskolekursus: Martin A. Hansen og kristendommen, 26.10.25-1.11.25

For fjerde år i træk afholder Liselund Højskole et Martin A. Hansen kursus af en uges varighed. Martin A. Hansen havde et kritisk forhold til kirken som institution. Alligevel var han ikke i tvivl om, at kristendommen i sig selv er begrundelsen for et etisk og medmenneskeligt engagement. Kursets program:

Søndag d. 26. oktober:

  • Ankomst, velkomst og introduktion

Mandag d. 27. oktober:

  • “Jærtegn”. Overgangen fra hedenskab til kristendom iflg. “Orm og Tyr” v. Henning Nørhøj, tidl. sognepræst, lektor og højskoleforstander.
  • “Afbrudt af en vis stor Georg – Om Midsommerfesten som en kristen modernisme” v. Anders Thyrring Andersen, litterat, sognepræst og forfatter.
  • Sangaften v. Lene Kristiansen, højskolelærer på Liselund.

Tirsdag d. 28. oktober:

  • “Undere sker på kanten”. Forholdet mellem den naturlige idealitet og den kristne åbenbaring hos Martin A. Hansen v. Jørgen Jørgensen, teolog, forfatter og tidl. seminarielektor.
  • Martin A. Hansen og Indre Mission v. Alex Ahrendtsen, cand.mag., forfatter og folketingsmedlem.
  • Forstanderaften: Hvorfor læser jeg Martin A. Hansen? v. Kim Jacobus Paulsen, historiker og højskoleforstander for Liselund.

Onsdag den 29. oktober: 

  • Udflugt: Haslev kirke med malerier af Havsteen-Mikkelsen, Galleri Emmaus, Seminariet, Strøby kirke og ådalen.
  • Filmaften: ”Bastarden” – baseret på forfatteren Ida Jessens anmelderroste bestseller Kaptajnen og Ann Barbara fra 2020, der skildrer kampen om den uopdyrkede jyske hede.

Torsdag den 30. oktober:

  • ”Evangeliet tilhører nuet og vil nuet”. Martin A. Hansens kirkekritik og ”evangeliets frigørelse» i Martin A. Hansens forfatterskab v. Ole Juul, forfatter og tidl. sognepræst.
  • Kl. 14.30: Sven Havsteen-Mikkelsen – og ”Orm og Tyr”. Samarbejdet med Ole Wivel og Martin A. Hansen v. Henning Nørhøj
  • Kunstaften: Kristendommen og kunsten 1920-50 v. Birgitte Bech, kunsthistoriker. 

Fredag den 31. oktober:

  • Opstandelsestroen i ”Orm og Tyr” og i Martin A. Hansens forfatterskab v. Ole Juul. Kl. 14.30: Sognepræst Kristian Østergaard: Martin A. Hansens forfatterskab – en inspiration til præstens prædiken. 
  • Afslutningsaften med trioen ”Flyvende breve”.

Lørdag den 1. november:

  • Hjemrejse 

Højskolen giver 400 kr. i deltagerrabat til Landsforeningens medlemmer.