Foredrag og pilgrimsvandring

Foredrag

Onsdag den 22. september kl. 19:00 kommer sognepræst emeritus fra Sorgenfri Kirke, filmanmelder og foredragsholder Søren Hermansen og fortæller om: ”Løgneren” i Tyvelse Præstegård, Birkelundsvej 10, 4171 Glumsø.

Søren Hermansen har prædiket over ”Løgneren” i de 39 år han har været præst. Nu vil han holde et foredrag om romanen.

Pilgrimsvandring

Lørdag den 25. september kl. 9:00 skal der være pilgrimsvandring på Stevns. Vi mødes på parkeringspladsen ved Strøby Kirke og går en tur på ca. 5 km. Undervejs vil vi besøge 3 steder, som har haft betydning for Martin A. Hansen, og hvor han har skrevet forskellige tekster.

Ved hvert sted vil en oplæser læse en novelle af Martin A. Hansen. To af oplæserne er: Henning Nørhøj, Lektor emeritus, cand. theol og historiker, foredragsholder, forfatter og medlem af Landsforeningen: Martin A. Hansen, samt Søren Hermansen, sognepræst emeritus fra Sorgenfri Kirke filmanmelder og foredragsholder.
Efter vandringen tager vi sammen til Holtug Kirke, hvor vi vil se Tirad Rist og høre Martin A. Hansens beretning om Tirad Rist fra: ”Orm og Tyr”.

Det kan anbefales, at man sørger for vand til turen og en madpakke. Kaffe og the sørger arrangøren for.
Arrangør af turen er: sognepræst Pia Abery Jacobsen.

Kontakt Pia på hendes mail PIAJ@KM.DK hvis der er spørgsmål vedr. de to arrangementer.