Landskabet ved Strøby er tegnet af Ullrich Rössing og bragt sammen med en artikel om Martin A. Hansen i Dagbladets ugetillæg, 1975.

Aktiviteter

Temadag om Martin A. Hansen og ”Orm og Tyr” på Liselund

Dato: 04-11-2017, kl. 10:00 – 16:30


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/www.caverna.dk/martinahansen/cvm/wp-content/plugins/cavemen/modules/events/post_type-event.inc.php on line 702

Sted: Liselund Møde og Kursussted, Slotsalleen 44, 4200 Slagelse

Landsforeningen Martin A. Hansen
i samarbejde med Liselund Møde og Kursussted:

Program for temadagen

10.00 Ankomst, kaffe, velkomst ved Nana Hauge

10.30: Anders Thyrring Andersen, sognepræst og litterat:
Kontrapunkt. Om arbejdsfællesskabet mellem Martin A. Hansen og Sven Havsteen Mikkelsen
Foredraget skildrer mødet, venskabet og arbejdsfællesskabet mellem Martin A. Hansen og Sven Havsteen-Mikkelsen. De såkaldte kirkerejser rundt i Danmark og det øvrige Skandinavien sammen med Ole Wivel som forbere- delse til det fælles værk ”Orm og Tyr”. De senere rejser og fælles bogud- givelser. Mødet og samarbejdet med Sven Havsteen-Mikkelsen blev i en årrække et af de væsentligste elementer i Martin A. Hansens tilværelse og var med til at sende forfatterskabet i en ny retning. Ligesom Martin A. Hansen fik kolossal betydning for Havsteens udvikling som kristen maler.
Begge befandt de sig i et spændingsfelt mellem tradition og modernitet. Begge formåede de at forene et modernistisk formsprog med en kristen tro.

12.00 Frokost

13.00: Ole Juul (pastor emeritus, forfatter og formand for Landsforeningen Martin A. Hansen):
At binde mørkets fyrste – troen og opstandelsestanken i ”Orm og Tyr”
En belysning af opstandelsestanken og -troen som den kommer til udtryk i religionsskiftet i Danmark o. år 1000, og som den levende beskrives i Martin A. Hansens store værk ”Orm og Tyr”. I foredraget trækkes der desuden linjer tilbage til novellerne ”Agerhønen”, ”Høstgildet” og ”Paaskeklokken” med påvisning af hvordan opstandelsestanken og -troen heri får et litterært / kunstnerisk udtryk.

14.30 Kaffe

15.00 Henning Nørhøj (Teolog, tidl. sognepræst og højskoleforstander):
Fra soldyrkelse til folkekirkekristendom. Martin A Hansens ”Orm og Tyr” i et kirkehistorisk perspektiv.
Martin A. Hansen fortæller visionært og personligt om religionsskiftet i Norden. Selv om bogen bygger på solide studier, er det fortælleren og digteren, der skriver værket. Foredraget, der ledsages af billeder, vil sætte forfatterens indfølte skildring i centrum.

16.30 Afslutning

Deltagerpris kr. 400. -, der inkluderer foredrag, 2 x kaffe og frokost

Tilmelding via Liselunds hjemmeside: www.liselund.dk eller ved henvendelse på info@liselund.dk eller telefon: 5852 3120

Liselund Møde- og Kursussted
Slotsalleen 44
4200 Slagelse

Download programfolderen her

 

  • Dato: 04. November 2017, kl. 10:00 - 16:30
  • Arrangør: Landsforeningen Martin A. Hansen i samarbejde med Liselund Møde og Kursussted