Afholdte aktiviteter i 2026
Sandøs Rose og Løgneren
Jesper Wung-Sung fortalte om Sandøs Rose tirsdag d. 8. september i St. Heddinge.
I Løgneren er vi vant til at se verden fra Johannes Vigs vinkel; Sandøs Rose viser tilværelsen set fra Annemaris side. St. Heddinge Bibliotek stod for arrangementet i samarbejde med LOF Stevns, Blixen Klub Stevns og Landsforeningen Martin A. Hansen.
Se Stevns Bibliotekernes hjemmesides indhold vedr. Martin A. Hansen:
https://www.stevnsbib.dk/search/web/tag/martin-hansen
Martin A. Hansen og “Gudernes Stræde”
Vandreturen på “Gudernes Stræde” omkring Lejre fandt sted d. 23. august anført af litteraturhistoriker Birgitte Krejsager. På trods af silende regn under det meste af turen foregik den i højt humør – tak for det!

Årets fødselsdagsarrangement
– fandt sted d. 20.8.26 i Strøby Forsamlingshus.
Traditionen tro markerede vi forfatterens fødselsdag med et arrangement i Strøby. Det var en hyggelig dag med lidt til ganen, foredrag med spændende drøftelser blandt deltagerne, fællessang og en vandretur til Enghaven.
Generalforsamling 2026
– blev afholdt lørdag den 18. april 2026 på Liselund Højskole i Slagelse.
Årsregnskab 2025 og budget 2026 kan ses under: Foreningen > Bestyrelsen > Økonomi