Landskabet ved Strøby er tegnet af Ullrich Rössing og bragt sammen med en artikel om Martin A. Hansen i Dagbladets ugetillæg, 1975.

En kasserers arbejde og trængsler er blevet forstemmende og opgaven vanskelig at gennemføre i denne nye digitale verdens 0I sump, hvor en hilsen eller en rykker skjuler sig i bjerge af meddelelser, der langsomt skubbes ned i mørket. Kun en svag erindring bliver måske tilbage, men ikke tilstrækkelig vedholdende til at den fører til gerning. Jo, de mest ihærdige reagerer og sender for en sikkerheds skyld endnu et kontingent, således at deres tilgodehavende hos foreningen stadig stiger. Nu, en sommerdag i slutningen af maj har 35% af medlemmerne betalt deres årlige støtte til “Landsforeningen Martin A. Hansen”. Hvorledes mon resten af året vil gå? Med jævne mellemrum kaster kassereren et blik på kontoens bevægelser og ja, der er kommet nogle indbetalinger, men fra hvem? Fra “kontingent 2018”, “hilsener fra “, eller “undskyld”. Godt banken har forsynet kontoen med en underverden af oplysninger, hvor et par klik afslører afsenderen, som dog ikke kan tydes, hvis det er ægtefællen (eller en bekendt), der betaler og parret har forskellige efternavne! Den ufaglærte kasserer har ikke mange strenge at spille på og spørger derfor andre kasserere i sagen, og det viser sig da, at i den digitale tidsalder har alle mindre foreninger netop det samme problem. En betalingsordning med banken er for de velpolstrede, og posten er også dyr, og kommer den frem? Måske kassereren blot skal lære medlemmerne at betale kontingentet i januar måned (+ navn eller medlemsnummer), en ordning som kassereren selv kunne bruge i de foreninger kassereren selv er medlem af.

Mette Lise Rössing